Vores orden er vores paradis.
Vores skabte paradis.
Det forestillede paradis.
Det bedste paradis.
Indtil videre.
Paradis til fri afbenyttelse.
Skab dit eget paradis.
Flyt ind i paradis.
Dit paradis.
Et godt paradis.
Det bedste vi kan forestille os.
Andre er med til at skabe det, forestille det.
Det går godt der.
Vi er molekyler, et system af disse.
En lille orden i en uendelig tilfældighed.
Vi finder mening i orden, ikke i tilfældighed.
Vi tror vi skaber orden, vi skaber fantasi.
Vi lever i den, for vi trives i den.
Vi lever en drøm, en god drøm, som vi kontrollerer.
Er det der vi skal skabe lykken?
Det gør ondt at finde mening i tilfældigheden.
Vores egen tilfældighed er spændende.
Hvem er vi, hvorfor er vi tilfældigvis individuelt anderledes?
I den store tilfældighed er vi ens.
Jeg skriver et digt, jeg er original, det er uoriginalt.
Digtet er tilfældigt, allerede bestemt af tilfældigheden.
Jeg vil drømme at jeg er original, at andre er det.
Det er spændende at drømme.
Vi gør det hver dag, når det går godt.
En rejse, i det ukendte, det skabte.
Det tilfældige som ikke er tilfældigt.
Vi dyrker orden, men skaber kaos.
Vi kan ikke løsrive os tilfældigheden, kun når det går godt.
Vi er heldige, vi kan vælge at drømme, med et lukket øje.
Vi er heldige, vi kan skabe vores egne tilfældige drømme.
